Individuelle forløb

Voksen Specialundervisningens formål er at give nye handlemuligheder – at afhjælpe, begrænse eller kompensere for funktionsnedsættelser og dermed begrænse virkningerne. – Med henblik på at styrke graden af aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

På VSU Tønder tilbyder vi individuelle forløb eller forløb for grupper i forhold til vejledning om specialundervisning for voksne. Eksempler på forløb kan være.


Visitationssamtale



En henvendelse til VSU Tønder åbner altid mulighed for en visitationssamta-le. Visitationssamtalen varer oftest 1 til 1½ time.
Vi snakker om årsagen til henvendelsen, funktionsbeskrivelse og styrkeom-råder og om hvilke ønsker der er til forløb og hvad vi har mulighed for at tilbyde.


Rådgivning/vejledning

     
Rådgivning og vejledning kan være kortere eller længere forløb. Forløbene aftales og evalueres løbende.
Indhold i forløbet kan være diagnoseforståelse, energiforvaltning, introduktion til kognitiv træning, mindfulness, sparring i forhold til opstart af uddannelses eller arbejdsforløb.
Vi vil oftest tilbyde både teori og praksis.


MINDFULNESS


Vi tilbyder metodekursus i mindfulness. Metoden relaterer til den kognitive psykologi, undervisningen indeholder forståelse for hvordan tanker, følelser, handlinger og kropsfornemmelser er i konstant samspil. Metoden kan give redskaber til håndtering af stress, til at bryde automatiske tankemønstre og til øget livskvalitet.


Vi tilbyder mindfulnesskurser i samarbejde med SAS. Mindfulness indgår også som element i forløb for mennesker ramt af svære følger efter hjernerystelser, disse forløb tilbydes i samarbejde med træningsafdelingen.


Pårørendekurser

Vi tilbyder pårørendekurser for grupper, individuelt eller omkring enkelte kursister. Kursets længde afhænger af formål og indhold.
Indhold kan være, viden om hjernen og dens funktion, viden om sorg og ny-orientering, viden om sprog og kommunikation, mindfulness som redskab, programmer, Apps, strukturredskaber og lignende.

Vi tilbyder også opstartsforløb til pårørendegrupper.

PAS

Vi tilbyder PAS afdækning, PAS screening og neuropædagogisk vurdering.
Målet er at afdække potentialer for dermed at kunne anvise metoder til indlærings- og udviklingsmuligheder.


Henvendelse


Henvendelse til,
Afdelingsleder Mona Rosenørn Engel på telefon 5149 0599, eller på mail: mre1@toender.dk
Speciallærer Signe Sørensen på telefon 7492 8266, eller på mail: sigsoe@toendeer.dk


Undervisningen foregår i VSU lokaler på Ribelandevej 62, 6270 Tønder. Undervisningen er gratis for borgere i Tønder kommune. Der ydes befordring jævnfør bekendtgørelse.